Kildekritik

Kildekritik på Internettet Introduktion: Kildekritik Kildekritik handler om hele tiden at være kritisk over for sine kilder, både hvad de fortæller en, hvem afsender er, og hvad formålet med kilden er. I alle sammenhænge, hvor man anvender kilder til at finde information, er kildekritik vigtig. Især er det vigtigt at være kildekritisk ved materiale fundet på internettet, da stort set alle forholdvis frit kan lægge materiale ud på internettet. Det betyder, at meget indhold på nettet kan være af tvivlsom kvalitet. En jungle at fare vild i Man hører tit udtrykket: ”Internettet er en jungle”. Det siger man, fordi der findes et utal af websider på internettet – indimellem så mange, at det kan være svært at afgøre, hvilke man skal stole på, og hvilke man ikke skal stole på. Der er så meget tilgængeligt materiale, og hvis man ikke ved noget om det emne, man søger information om, kan alt i princippet synes rigtigt. Det er det langtfra altid. Derfor skal man aldrig “nøjes” med at bruge internettet som eneste kilde, men supplere den viden, man finder på nettet, med fagbøger og i øvrigt støtte sig til fagpersoner, fx lærere eller bibliotekarer. Internettet giver frit spil For Holocaust-benægterne er internettet noget af det bedste, der er sket. Det er fx vanskeligt at kontrollere, hvad der bliver lagt ud på internettet, og hvis en webside dømmes til lukning, er det noget nær problemløst at oprette en ny. Holocaust-benægterne har på den måde frit spil til at sprede deres påstande, og der er da også masser af Holocaust-benægtende materiale på internettet. Grundig og omhyggelig kildekritik skal forhindre, at Holocaust-benægternes påstande spredes, og det undgår man kun, hvis man hele tiden er kritisk over for det materiale, man anvender i sine opgaver, og er bevidst om, hvilke kendetegn der oftest kan “afsløre” en benægter. Hvordan er man kritisk på internettet? Nettet er det første sted, vi leder, når vi vil vide mere om et emne. Det er det først og fremmest, fordi det er langt hurtigere at gå på nettet end at gå på biblioteket. Bagsiden af den hurtige adgang til information er, at der er meget stor kvalitetsforskel på det materiale, man finder på nettet. Hvem som helst kan lægge hvad som helst på nettet, og det kan være svært at skelne skidt fra kanel. Hvordan afgør man, om en webside er troværdigt? Og hvordan gennemskuer man, om den information, man finder, er brugbar? Man kan meget hurtigt finde information om næsten alt på nettet, men udfordringen ligger i at finde den rigtige information. Mange websider indeholder forældede, fordrejede og deciderede forkerte oplysninger. Nettet er derfor i lige så høj grad en skraldespand som en guldgrube af information. Det er mere reglen end undtagelsen, at ivrige amatører præsenterer sig selv som eksperter. Og fordi alle kan lægge materiale på nettet, bliver det oversvømmet med alt det materiale, som ikke kan blive udgivet andre steder. Derfor er det nødvendigt at sortere og vurdere alt materiale, man finder på nettet. Først og fremmest: Vær kritisk! Alle websteder er skabt med en bestemt hensigt, og det er vigtigt at kunne afgøre, hvad den hensigt er. Nogle websteder vil fx påvirke læseren med bestemte holdninger og opfattelser af verden – andre vil bare sælge et produkt. Som regel kan man som besøgende gennemskue en websides primære formål, men tit er budskabet pakket ind i en tilsyneladende objektiv fremstilling. Det betyder, at man må gøre sig en række overvejelser, for at afgøre om siden er troværdig eller ej. Hvem er afsender? Det første spørgsmål, man må stille sig selv, når man skal vurdere en websides troværdighed, er: Hvem er sidens afsender? Hvem er forfatteren, og hvem er udgiveren? Er forfatteren en professionel eller en selvudnævnt ekspert? Hvilke kvalifikationer har vedkommende? Hvem finansierer siden, og hvorfor bruger de penge på det? Hvis der er tale om en navngiven forfatter, kan man fx tjekke, hvad vedkommende i øvrigt har publiceret, og hvilke andre sammenhænge han/hun har optrådt i. Kig også nærmere på den person/organisation, som er ansvarlig for siden. Se på, hvordan udgiveren er omtalt og optræder i andre sammenhænge. Er det en officiel hjemmeside, og er det en troværdig afsender? Hvis der ikke er informationer om sidens afsender, bør man være på vagt og overveje grunden til, at det ikke er muligt at få mere at vide. Der skal som minimum altid være en kontaktadresse på sitet. Det viser, at der er nogen, som tager ansvar for tekstindholdet og kan kontaktes, hvis det er nødvendigt, men det er på ingen måde en garanti for sidens kvalitet. Det er vigtigt, at du kigger kritisk på teksten og evt. tjekker, om andre har skrevet om samme emne, for bedre at kunne forholde dig kritisk. Refererer forfatteren til andre kilder – herunder andre forfattere, der skriver om samme emne? Kildehenvisninger, i form af litteraturhenvisninger eller links til andre sider, øger troværdigheden. Hvad er formålet med siden? For at kunne afgøre, om en webside er troværdig, må man se på, hvad formålet med siden og med den enkelte tekst er. Mange websider indeholder et punkt, der hedder noget i retning af “om os” eller “om siden”, hvor der står noget om baggrunden for siden eller for organisationen. Det er et fint sted at starte, men man kan ikke uden videre tage sådan en erklæring for pålydende. Man må sammenholde den med resten af siden og de enkelte tekster. Sprogbrugen på siden og i den enkelte tekst er en vigtig markør. Hvis der bliver brugt mange positive eller negative ord, siger det noget om, hvor sidens bagmænd lægger deres sympati, og hvor objektiv siden er. Fremstiller siden meninger eller fakta? Se på, om der er personlige eller professionelle motiver i spil, og overvej, hvad det betyder for troværdigheden af indholdet. Tænk over, om den enkelte teksts primære formål er at informere, uddanne, underholde, påvirke eller fordreje. Kan der være skjulte motiver? Faktuelle fejl, stavefejl mv. svækker sidens troværdighed, og det samme gør uklarhed omkring afsender/modtager-forholdet. Se på sammenhængen Vær ekstra opmærksom, hvis materialet indeholder information og synspunkter, der virker ude af sammenhæng, fx hvis der pludselig optræder stærke politiske ytringer osv. Se på sidens øvrige indhold og læg mærke til, hvordan tonen og indtrykket af det øvrige indhold er. Se også på, hvilke sider webstedet linker til – hvordan fremtræder de? Indeholder de fx ekstremistiske synspunkter, grov sprogbrug eller ”vilde” påstande? Det kan være en idé at undersøge, hvem der linker til hjemmesiden, og hvordan de omtaler den. Ofte indgår fx ekstremistiske websider i et slags “lukket kredsløb”, forstået på den måde at disse interessefællesskaber linker til hinanden og citerer hinanden, men ikke ”modstanderne”, altså dem, der har modsatrettede synspunkter. I søgemaskinen Google kan man få en oversigt over, hvem der linker til en given hjemmeside ved at skrive ”link:(websidens adresse)” eller ”info:(websidens adresse)” i søgefeltet. Man kan så vurdere, om de andre sider virker troværdige og seriøse, og om det betyder noget for websidens troværdighed. Når man bruger søgemaskiner, som fx Google, til at søge efter et bestemt emne, bliver man ofte henvist til en artikel om emnet, men sjældent til websidens forside, hvor det som regel fremgår, hvem der står bag. Skræl derfor URL’en (websidens adresse) bagfra lag for lag for at finde evt. udgivende institution, organisation eller virksomhed. Læg også mærke til, om siden udelukkende bruger originalt materiale, eller om der benyttes tekster fra andre internetsteder. Hvordan bruges billeder og illustrationer? Billeder kan, ligesom tekster, bruges til at fejlinformere læseren. Det er ikke kun, fordi et fotografi kan ændres digitalt. Et fotografi kan også bruges til at illustrere noget, som ikke har umiddelbar sammenhæng med det, teksten handler om – og billedtekster er nemme at ændre. Se på, hvilke illustrationer der er benyttet på webstedet, og overvej, hvilken virkning afsenderen ønsker, de skal have. Billeder er stærke markører og bruges ofte til at påvirke modtageren. Overvej derfor, hvilket formål afsender kan have haft ved at udvælge lige netop det billede. Er siden aktuel? Nettet bugner af forældet information. Det øger sidens troværdighed, hvis det fremgår, hvornår den sidst er opdateret, og hvornår siden som helhed blev oprettet. Vær opmærksom på, at mange forskningsbaserede artikler IKKE nødvendigvis bør anses for at være mindre gode, fordi de har et par år bag sig, mens fx nyhedsartikler hurtigt mister deres relevans. Hold derfor øje med, om siden bliver vedligeholdt regelmæssigt, og om der er mange ”døde” links. Det vigtigste: suppler med andet materiale Man skal huske på, at den bedste og nyeste viden ofte er copyright-beskyttet og derfor ikke er tilgængelig på nettet. Samtidig kan det være svært at finde fx den nyeste forskning, selvom den faktisk ligger på nettet, da den ikke nødvendigvis rangerer højt i søgeresultaterne. Hvis man vil have større viden om et emne, er det med andre ord absolut nødvendigt at supplere den viden, man finder på nettet, med andre kilder. Det bedste sted at starte er på biblioteket. Her har alle materialer været igennem en udvælgelsesprocedure, hvilket gør, at man undgår det materiale, som ikke kan blive udgivet andre steder – og som nettet bugner af. Samtidig kan man få hjælp af bibliotekarerne, som kan hjælpe med at finde frem til de vigtigste værker og søge på en anden måde. DIIS, Holocaust og folkedrab – januar 2010 Download ti hurtige – din tjekliste til kildekritik på nettet (pdf) Internetfællesskaber Vær ekstra opmærksom på internet-fællesskaber. Internettet vrimler med forskellige onlinegrupper eller fællesskaber. Disse grupper fungerer som informationskanal og kollektiv hukommelse for mennesker, der har fælles interesse eller hobby. Et internet-fællesskab vil ofte rumme forskellige former for kommunikation, fx artikler, nyhedsbreve, links til lignende hjemmesider m.m. For den, der søger oplysninger om et bestemt emne, kan en internetgruppe virke som en guldgrube, fordi der ligger rigtig mange oplysninger om lige præcis dét emne samt henvisninger til andre steder, hvor man kan finde mere information. Nogle grupper er gode og består bl.a. af faglige eksperter, men de fleste består af mennesker, der har en mening om emnet, eller selvudnævnte specialister, der ønsker at manipulere og påvirke læseren med et bestemt budskab. Derfor er det godt at tjekke en ekstra gang, hvem der er med i gruppen, og hvad deres hovedbudskab egentlig er. Læs artikel om kildekritik Aldrig Wikipedia? Wikipedia er et populært gratis online-leksikon. Hvem som helst kan oprette sig som brugere og komme med indlæg og udbygge de tusindvis af forskellige informationer, der ligger online. Wikipedia har mange fordele: Det er gratis, det er opdateret, det er udbygget, og det fungerer umiddelbart godt som opslagsværk. Men som troværdig kilde dur Wikipedia ikke. Der er ingen garanti for, at de informationer, man finder i leksikonet, er sandfærdige. Det betyder dog ikke, at Wikipedia er ubrugeligt. Det kan fx være et godt sted at starte, når man skal sætte sig ind i et nyt emne. Ofte kan man finde brugbare litteratur- og linkhenvisninger. Desuden har mange offentlige institutioner valgt at gøre en del af deres materiale gratis tilgængeligt gennem Wikimedia, som er knyttet til leksikonet. Derfor kan man finde en række fotografier uden copyright, ligesom en række institutioner har valgt at offentliggøre en stor del af deres arkivmateriale gennem tjenesten – fx Deutsches Bundesarchiv. Hvordan bruger man materiale fra internettet i en opgave? I dag bruger alle elever internettet – også når de skriver opgaver. Men hvordan henviser man korrekt til tekster på internettet? Og hvordan udvælger man sine kilder i den uoverskuelige mængde af informationer, der ligger på nettet? Noget af det, der er særligt for internettet i forhold til andre medier, er, at det hele tiden ændrer sig. På nettet er det fx ofte sværere at finde navnet på forfatteren, udgivelsesdatoen og andre oplysninger om teksten end i traditionelle medier. Det betyder noget for henvisninger og litteraturlisten i en opgave. Kildeangivelser, kildeangivelser, kildeangivelser Det kan ikke understreges nok, at man ALTID skal huske kildeangivelser i en opgave – også når det gælder tekster eller anden information, man har fundet på internettet. Det er garanti for, at det, du skriver, ikke er noget, du har fundet på. I den henseende er der ingen forskel på fx bøger og tidsskrifter og den information, man finder på internettet. Når man skriver en opgave, er det afgørende, at man henviser til de kilder og den litteratur, man anvender, og det skal gøres sådan, at læseren uden problemer kan finde frem til dem. Hvis det ikke er muligt for censor og lærer at tjekke og efterprøve en opgaves kildehenvisninger, er materialet i princippet ubrugeligt. Husk derfor, at når du bruger citater fundet på internettet, skal du i en note henvise til litteraturlisten, hvor de nødvendige oplysninger for at finde kilden igen skal angives. Hvordan udvælger man i et hav af kilder? Ved søgning på nettet laver man oftest en “bred” søgning, eksempelvis ved søgning på ordet “holocaust” (gør det til en vane at udelade store bogstaver, da det kan forlænge søgetiden). Jo flere ord man søger på, jo færre “hits” vil man finde. Men det kan være lidt af en kunst at udvælge de “bedste” kilder, da nogle afsendere bag en hjemmeside bevidst kan have ”google boosted” deres side, hvilket vil sige, at hjemmesiden figurerer som en af de første ved søgning på et emnerelateret ord. Der er altså ingen garanti for, at de sider, der optræder først i en søgning på nettet, også er de mest relevante og bedst egnede til dit formål. Hvis du er i tvivl, er det altid en god ide at spørge din lærer eller underviser. De har som regel en god fornemmelse for, hvilke kilder der er brugbare, og hvilke der ikke er. Husk, at en stor del af det at skrive en opgave går ud på at vise, at man formår at være kritisk i forhold til sin litteratur og sine kilder. Læs mere om, hvordan man er kritisk på nettet I morgen findes teksten måske ikke… Nettet er kendetegnet ved et stort “flow” af tekster. Ting, som man en dag har kunnet finde på en bestemt adresse på nettet, kan være fjernet et par dage senere – og i morgen findes dokumentet måske ikke! Det er derfor en god idé at udskrive de internet-dokumenter, der skal bruges, besøge hjemmesiden inden litteraturlisten er skrevet færdig, tjekke URL’en og overveje, om siden er statisk (bliver liggende på URL’en), eller om siden er dynamisk (ændres konstant), så du måske bliver nødt til at vedlægge det udskrevne som bilag. Hvis man i en opgave anvender en hjemmeside så intensivt, at den har afgørende betydning for opgaven, er det en god idé at kopiere og vedlægge uddrag fra hjemmesiden som bilag – men dette erstatter ikke en korrekt litteraturliste. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du bør vedlægge siderne som bilag, så gør det, men husk kun at medtage det relevante. Download og kopiering fra internettet Husk på, at ved download og kopiering fra nettet gælder der en række regler for, hvad man må og ikke må. Medmindre det direkte er angivet, at kopiering er lovligt, skal der en tilladelse til fra ophavsmanden, førend du kan bruge eksempelvis et billede i din opgave eller et videoklip til din præsentation. Det er dog en god tommelfingerregel, at man godt må bruge dele af fx et klip fra en film, mens det vil være ulovligt at downloade hele filmen. Sådan genkender du en benægter – gode råd hvis du er i tvivl Hvordan afgør man, om den information om Holocaust, man har fundet på nettet, er skrevet af en troværdig historiker eller en Holocaust-benægter? Her en række gode råd, hvis du er i tvivl. Det vigtigste råd er først og fremmest at bruge internettet som et supplement til bøger og at støtte sig til fagpersoner, fx en lærer eller en bibliotekar, når man vil vide noget om Holocaust. Brug først og fremmest websider, du kan være nogenlunde sikker på – hvor afsenderen eksempelvis er en kendt offentlig organisation. Hvis sider, som du skønner er troværdige, anbefaler andre websteder, vil disse som regel indeholde mere relevant og professionelt materiale, end sider der er fundet ved at bruge en almindelig søgemaskine. Vær ekstra opmærksom, hvis materialet indeholder overraskende information og synspunkter. Er der tale om afsløringer, som ville være af helt afgørende betydning for historieskrivningen om Holocaust, hvis de var rigtige? Fx at der var langt færre (eller ligefrem ingen) døde i en udryddelseslejr, end vi ”hidtil har troet”, eller at man slet ikke har kunnet brænde alle de myrdedes lig på den måde, der ”påstås”? Vær opmærksom på, om siden eller teksten kommer med udfald mod jøder. Holocaust-benægtelse er altid forbundet med en eller anden form for antisemitisme. Tjek, om der bliver brugt hård, grov eller en hånlig tone i forhold til jøder eller forskere. Kig efter ord som ”mainstream-historikere”, ”Holocaust-lobbyen”, ”Holocaust-myten” og ”Holocaust-industrien”. Se på, hvilke sider webstedet i øvrigt linker til – hvordan fremtræder de? Indeholder de fx ekstremistiske synspunkter, grov sprogbrug eller ”vilde” påstande? Du kan også gå ind på søgemaskinen Google og skrive “link:www” (hvor “www” er websidens adresse). Så kan du se, hvem der linker til sitet, og hvad de skriver om det. Vær meget kritisk. Er afsenderen tydelig? Står en troværdig organisation bag? Hvad vil afsenderen opnå? Tjek udgivelsesårene på de bøger og artikler, der bliver kritiseret. Hvis der er tale om ældre bøger, og det samtidig ikke fremgår af teksten, er der grund til at være opmærksom. Læs mere om kildekritik på nettet her Hvordan bruger man materiale fra internettet i en opgave? I dag bruger alle elever internettet – også når de skriver opgaver. Men hvordan henviser man korrekt til tekster på internettet? Og hvordan udvælger man sine kilder i den uoverskuelige mængde af informationer, der ligger på nettet? Noget af det, der er særligt for internettet i forhold til andre medier, er, at det hele tiden ændrer sig. På nettet er det fx ofte sværere at finde navnet på forfatteren, udgivelsesdatoen og andre oplysninger om teksten end i traditionelle medier. Det betyder noget for henvisninger og litteraturlisten i en opgave. Kildeangivelser, kildeangivelser, kildeangivelser Det kan ikke understreges nok, at man ALTID skal huske kildeangivelser i en opgave – også når det gælder tekster eller anden information, man har fundet på internettet. Det er garanti for, at det, du skriver, ikke er noget, du har fundet på. I den henseende er der ingen forskel på fx bøger og tidsskrifter og den information, man finder på internettet. Når man skriver en opgave, er det afgørende, at man henviser til de kilder og den litteratur, man anvender, og det skal gøres sådan, at læseren uden problemer kan finde frem til dem. Hvis det ikke er muligt for censor og lærer at tjekke og efterprøve en opgaves kildehenvisninger, er materialet i princippet ubrugeligt. Husk derfor, at når du bruger citater fundet på internettet, skal du i en note henvise til litteraturlisten, hvor de nødvendige oplysninger for at finde kilden igen skal angives. Hvordan udvælger man i et hav af kilder? Ved søgning på nettet laver man oftest en “bred” søgning, eksempelvis ved søgning på ordet “holocaust” (gør det til en vane at udelade store bogstaver, da det kan forlænge søgetiden). Jo flere ord man søger på, jo færre “hits” vil man finde. Men det kan være lidt af en kunst at udvælge de “bedste” kilder, da nogle afsendere bag en hjemmeside bevidst kan have ”google boosted” deres side, hvilket vil sige, at hjemmesiden figurerer som en af de første ved søgning på et emnerelateret ord. Der er altså ingen garanti for, at de sider, der optræder først i en søgning på nettet, også er de mest relevante og bedst egnede til dit formål. Hvis du er i tvivl, er det altid en god ide at spørge din lærer eller underviser. De har som regel en god fornemmelse for, hvilke kilder der er brugbare, og hvilke der ikke er. Husk, at en stor del af det at skrive en opgave går ud på at vise, at man formår at være kritisk i forhold til sin litteratur og sine kilder. Læs mere om, hvordan man er kritisk på nettet I morgen findes teksten måske ikke… Nettet er kendetegnet ved et stort “flow” af tekster. Ting, som man en dag har kunnet finde på en bestemt adresse på nettet, kan være fjernet et par dage senere – og i morgen findes dokumentet måske ikke! Det er derfor en god idé at udskrive de internet-dokumenter, der skal bruges, besøge hjemmesiden inden litteraturlisten er skrevet færdig, tjekke URL’en og overveje, om siden er statisk (bliver liggende på URL’en), eller om siden er dynamisk (ændres konstant), så du måske bliver nødt til at vedlægge det udskrevne som bilag. Hvis man i en opgave anvender en hjemmeside så intensivt, at den har afgørende betydning for opgaven, er det en god idé at kopiere og vedlægge uddrag fra hjemmesiden som bilag – men dette erstatter ikke en korrekt litteraturliste. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du bør vedlægge siderne som bilag, så gør det, men husk kun at medtage det relevante. Download og kopiering fra internettet Husk på, at ved download og kopiering fra nettet gælder der en række regler for, hvad man må og ikke må. Medmindre det direkte er angivet, at kopiering er lovligt, skal der en tilladelse til fra ophavsmanden, førend du kan bruge eksempelvis et billede i din opgave eller et videoklip til din præsentation. Det er dog en god tommelfingerregel, at man godt må bruge dele af fx et klip fra en film, mens det vil være ulovligt at downloade hele filmen

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: