Hvorfor?

Hvorfor? Introduktion: Hvorfor benægtes Holocaust? Når man støder på Holocaust-benægtelse, er det som regel spørgsmålet ”hvorfor gør de det?”, der rejser sig. Hvad får mennesker til at bruge så meget tid og så stor energi i at udbrede en konspirationsteori, og tror de virkelig selv på, at et af historiens bedst dokumenterede folkedrab, er det rene opspind? Holocaust-benægterne er ikke ens, og deres benægtelse befinder sig på mange forskellige niveauer. Man kan derfor ikke give en entydig forklaring på, hvorfor de benægter Holocaust. Centralt i Holocaust-benægtelsen står opfattelsen af Holocaust som en konstruktion: Ifølge benægterne er nazisternes udryddelse af omkring seks millioner jøder en myte, som bliver opretholdet af pro-jødiske historikere. Nogle benægtere mener, at Holocaust er opfundet for at afpresse Tyskland for store pengesummer i erstatninger til ofre og for at retfærdiggøre Israels tilstedeværelse i Mellemøsten og jødisk kulturel og økonomisk dominans i verden. Ydermere mener en række benægtere, at Holocaust skal dække over en jødisk sammensværgelse, som går ud på, at jøderne vil dominere verden. En måde at genoplive fascisme? Efter afslutningen på 2. Verdenskrig ændredes verdens opfattelse af nazisme. Nazismens nære tilknytning til udryddelsen af omkring seks millioner mennesker umuliggjorde, at der fortsat kunne argumenteres for denne ideolog. For at genoplive nazismen som ideologi er det derfor nødvendigt for dennes tilhængere at “skaffe sig af med” Holocaust. Ved at ”bevise” den jødiske Holocaust-konspiration kan antisemitisme igen blive “legitimeret”. Ideologier bag benægtelse af Holocaust Når man støder på Holocaust-benægtelse, er det som regel spørgsmålet ”hvorfor gør de det?”, der rejser sig. Hvad får mennesker til at kaste så meget tid og bruge så stor energi på at udbrede en konspirationsteori, og tror de virkelig selv på, at et af historiens bedst dokumenterede folkedrab er det rene opspind? Spørger man Holocaust-benægterne selv, hvorfor de poster så meget tid og energi ind i deres ”arbejde” med Holocaust, vil man sandsynligvis få det svar, at de søger sandheden om en periode i europæisk historie, som har stor betydning for, hvordan verden er indrettet i dag. Går man et spadestik dybere, bliver det hurtig klart, at Holocaust-benægtelse har rødder i antisemitisme, og at benægterne ofte er præget af en fascination af totalitære regimer. Antisemitisme i forskellige forklædninger Holocaust-benægtelse er altid forbundet med antisemitisme på den ene eller anden måde. Nogle benægtere er meget direkte i deres udtryk og fremstår åbenlyst racistiske og antisemitiske – de hylder fx Adolf Hitler og dyrker nazismen og racismen, uden at lægge skjul på det. Akademisk sprogbrug og gode kommunikationsevner kan dog nedtone og delvist skjule den bagvedliggende antisemitisme. Trods enkelte dokumenter og artiklers umiddelbart tilforladelige udseende fra de mere moderate benægteres hånd, vil et nærmere syn på benægteren altid afsløre antisemitisme i en eller anden form. Holocaust-benægtelse tager fx udgangspunkt i en række antisemitiske stereotyper – særligt ideen om en verdensomspændende jødisk sammensværgelse, hvor jøder bliver fremstillet, som om de tilhører et fast sammentømret fællesskab, der efterstræber magt og penge og holder sammen mod omverden. Benægterne ser derfor Holocaust som en jødisk opfindelse, der fungerer som et våben mod omverdenens kritik af jøder og jødisk kultur. Derudover ser man Holocaust som en ”pengemaskine”, der bruges til at afpresse Tyskland for store pengesummer. På den måde tilskrives jøder en række typiske antisemitiske forestillinger om jøders motiver og karaktertræk, fx at jøder er grådige, forræderiske, snu og magtfulde. Fascination af totalitære ideologier Hvis man undersøger de enkelte benægteres hjemmesider, publikationer og ytringer, bliver det tydeligt, at et flertal er præget af en fascination af totalitære regimer. Flere benægtere er desuden knyttet til højreekstremistiske og racistiske organisationer, og der er fx tradition for, at benægterne taler på disse organisationers møder, linker til deres websider og blogs og giver deres medlemmer moralsk opbakning, når de får fængselsdomme for fx racisme. Efter 2. Verdenskrig nærede langt de fleste mennesker en dyb foragt for nazismen, hvad der i høj grad skyldtes bl.a. nazismens centrale rolle i folkedrabet på seks millioner mennesker. For at genoplive nazismen som en “legitim” ideologi er det derfor nødvendigt for tilhængerne at ”skaffe sig af med” Holocaust eller som minimum vise, at antallet af jødiske ofre var langt mindre end seks millioner og ikke adskiller sig fra andre krigsforbrydelser. Ved at bevise at jødeudryddelserne aldrig har fundet sted, men derimod er ”jødernes egen opfindelse”, kan både nazisme og antisemitisme igen blive “acceptable” ideologier. ”Israel skal væk!” Holocaust-benægtelse er også en måde at argumentere for, at staten Israel er oprettet på ulovligt grundlag. Holocaust spiller åbenlyst en meget vigtig rolle for israelere, bl.a. som identitetsmarkør og som slags ”forsikring” om, at Holocaust ikke ville kunne ske igen, så længe jøder har deres egen stat. Omdrejningspunktet i denne form for benægtelse er en ide om, at hvis Holocaust ikke var sket, ville staten Israel aldrig være blevet oprettet, og mellemøsturolighederne ville være undgået. Kan man bevise, at Holocaust ikke har fundet sted, men er et udtryk for et jødisk/israelsk/zionistisk svindelnummer, er Israel oprettet på falsk grundlag og bør derfor opløses. Andre modstandere af Israels oprettelse og særligt af Israels politik og handlinger over for de palæstinensiske flygtninge bruger Holocaust på en anden måde, nemlig til at fremstille israelerne som grusomme ved at påstå, at ”jøderne gør det samme mod palæstinenserne, som blev gjort mod dem selv”. Uanset hvad man mener om Israels politik over for palæstinenserne, kan man ikke at sidestille det systematiske massemord på seks millioner jøder med den israelske politik over for den palæstinensiske befolkningsgruppe. Læs om Holocaust-benægtelse i Mellemøsten Tror de selv på det? Når man beskæftiger sig med Holocaust-benægtere og tilhængere af andre konspirationsteorier, kan man blive overrasket over den begejstring og entusiasme, som tilhængerne går til opgaven med. De producerer store mængder tekst, blander sig i debatter og gør, hvad de kan, for at nå ud med deres budskab. Der er ingen tvivl om, at mange af benægterne selv er overbeviste om, at de har ret i deres udsagn, og de ser det som deres mission at afsløre den verdensomspændende jødiske sammensværgelse for den omgivende verden. Selvom Holocaust er det bedst dokumenterede folkedrab nogensinde, så afviser benægterne alle vidneudsagn, dokumenter, fysiske beviser, fotografier mv. Det kan virke uforståeligt, hvorfor benægterne nægter at tro på de historiske fakta, og af og til kan det virke som om, at jo flere beviser, de bliver introduceret for om det modsatte, jo mere overbeviste bliver de om deres sag. Kampen om historien Benægtelse af Holocaust er et eksempel på, at historie betyder noget i vores hverdag. Hvorfor vælger nogle mennesker at bruge så meget tid og så mange kræfter på at give et andet billede af historien end det, vi kender? I middelalderen forfalskede konger og paver rask væk vigtige dokumenter. I fascismens, nazismens og kommunismens tidsalder omskrev de totalitære styrer hele nationers historie, så den kunne retfærdiggøre regimernes politiske interesser. I dag kan vi være vidne til, at eksempelvis politikere bruger og misbruger historien, når de skal legitimere deres politik. Dette leder tankerne hen på den berømte sætning: ”Den, der kontrollerer fortiden, bestemmer fremtiden” (George Orwell, romanen 1984). Derfor er Holocaust-benægternes hele eller delvise afvisning af nazisternes folkedrab på seks millioner jøder under 2. Verdenskrig bestemt ikke det første eksempel i verdenshistorien på, at grupper af mennesker misbruger eller ligefrem benægter historiske kendsgerninger. Den sande historie? Umiddelbart burde det være nemt at gennemskue misbrug af historien: Man kan jo se på kilderne, der alle er levn overleveret fra fortiden, og samle dem som puslespilsbrikker, indtil vi har ”historien”, der afspejler fortiden. Det viser sig dog ved nærmere eftersyn, at det at se på begrebet historie som en helt nøjagtig gengivelse af fortiden giver problemer. Da fortiden jo ikke eksisterer længere, kan man ikke på samme måde som i eksempelvis matematik eller fysik “bevise” historien. Skematisk kan man opstille historikerens arbejde med fortiden på denne måde: Historikerne er enige i, at man ikke kan gengive historien som et fuldstændigt spejl af fortiden, men man kan med solidt videnskabeligt arbejde gengive et pålideligt og troværdigt billede af fortiden ud fra faglige redskaber som historisk kildekritik og historikerens analyse og tolkning af kildematerialet. Man kan sammenligne historikerens arbejde med en kriminalbetjents, der udforsker en kriminel handling. Begge undersøger de efterladte spor og fortolker derefter hændelsesforløb, motiver og årsager. Historikerne kan, uanset at de har de samme kilder til rådighed, tolke kilderne forskelligt og derfor give forskellige fremstillinger af fortiden. Men ikke alt er relativt. Selvom der kan være flere fremstillinger af den samme fortid, er det ikke alle de forskellige fremstillinger, der er lige gode. Nogle fremstillinger kan direkte afvises som usande. Eksempel på manipulation med historien: Trotskij fjernes fra den russiske revolution På billederne til højre ses et af de mest berømte eksempler på at revidere og helt fjerne vitale dele af fortiden, som Sovjetunionens kommunistiske diktator og ”jernmand” Joseph Stalin stod bag. Leon Trotskij var en central skikkelse under den russiske revolution i 1917, hvor Sovjetunionen blev oprettet som den første kommunistiske stat i verden ført an af Vladimir Lenin. Med Lenins død i 1924 fulgte en brutal magtkamp i partitoppen i det kommunistiske parti om ledelsen af Sovjet. Trotskij tabte, Stalin vandt, og i 1927 sendte Stalin Trotskij i eksil, hvor han senere blev dræbt af en af Stalins agenter i Mexico i 1940. Ud over at Stalin udryddede en politisk modstander, fjernede han også Trotskij fra historiebøger,møde-referater og billeder. En berømt billedmanipulation ses herunder og viser, hvor langt Stalin gik for at udradere mindet om Trotskij som en af de centrale ledere af revolutionen, så Stalin derved kunne fremstå som den mest betydningsfulde leder. Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad benægter Holocaust Et nutidigt eksempel på en storpolitisk aktørs misbrug af fortiden er Irans præsident Mahmoud Ahmedinejads gentagne udtalelser om, at nazisternes massedrab på jøderne blot er en myte. Et eksempel herpå er en tale i Teheran, 18. september 2009, i anledning af den såkaldte ”Jerusalem-dag”, der skulle vise iranernes solidaritet med palæstinenserne. Her udtalte præsidenten bl.a., at Iran har en religiøs pligt til at konfrontere Israel: ”Påskuddet [Holocaust, red.] for skabelsen af den zionistiske stat er falsk. Det er baseret på en mytisk påstand, der ikke er bevist … Det er en national og religiøs pligt at konfrontere det zionistiske regime.” Ahmadinejads udtalelser skaber hver gang øjeblikkelig fordømmelse fra omverden, hvilket dog ikke forhindrer ham i at ytre sine påstande – gang på gang. Men bag Ahmedinejads udtalelser gemmer der sig også et voldsomt modsætningsforhold til Israel (og USA), massive uroligheder i regionen og den antisemitisme, der findes i nogle mellemøstlige miljøer. Læs mere om benægtelse i Mellemøsten Klassisk brug og misbrug af historien: den nationale historieskrivning Brug og misbrug af historien ses ofte i den nationale historie og den nationale historieskrivning, der udnytter nationale legender, myter og historiske begivenheder til at retfærdiggøre og lovprise nationen. En sådan kamp for retfærdiggørelse ses eksempelvis i den tyrkiske stats vedvarende benægtelse og negligering af folkedrabet på den armenske befolkning i 1915. Sagen er i skrivende stund (november 2009) medvirkende til, at EU endnu ikke finder Tyrkiet moden til optagelse i unionen trods gentagne ansøgninger. Rationalet bag benægtelsen synes her at være, at sager, der kan besmudse Tyrkiets identitet og berettigelse, i sidste ende kan koste nationen dyrt. Læs mere om benægtelsen af det armenske folkedrab Et nutidigt eksempel på brug af historien og kampen om den historiske bevidsthed handler om Danmarks samarbejdspolitik under 2. Verdenskrig: Nogle mener, at samarbejdspolitikken med det nazistiske Tyskland var kujonagtig, og at de relativt få modstandsfolks kamp mod besættelsesmagten var eneste grund til, at Danmark var med til at redde en smule ære. Andre ser på samarbejdspolitikken som den eneste politiske mulighed inden for de givne historiske rammer, hvis mål var at skåne befolkningen. Men der er selvfølgelig ingen, der benægter, at Danmark var besat fra 9. april 1940 til 5. maj 1945; man diskuterer beslutninger og vurderinger – ikke selve det historiske faktum. I en tale på Søværnets Officersskole i august 2003 på 60-årsdagen for ophøret af samarbejdspolitikken med den tyske besættelsesmagt rettede daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen skytset mod den danske samarbejdspolitik. Han udtalte bl.a., at danskerne alt for ofte i historiens løb havde sejlet under ”bekvemmelighedsflag og ladet andre slås for vor frihed og fred”, og at ”man må tage stilling for demokratiet og mod diktaturet.” Denne tale blev set og fortolket i forlængelse af regeringens beslutning i foråret 2003 om at gå med i Irak-krigen. Konspirationsteorierne og historien Mens politikere, magthavere, nationer, stater og regimer ofte forsøger at dreje fortiden, så den passer ind i deres kram, går benægterne og andre konspirationsteoretikerne planken ud i et decideret misbrug af historien. Ifølge konspirationsteoriernes ophavsmænd er historikere, samfundsdebattører og politikere alle flettet ind i den ene store sammensværgelse og konspiration efter den anden for at dække over sandheder, der ikke tåler offentlighedens lys. Hvis vi lukker op til konspirationsteoriernes verden, findes der fx teser om, at der ikke har været mennesker på månen, at jorden er flad, at VM i fodbold i Sverige 1958 blev spillet i USA, og at en gruppe indflydelsesrige jøder står bag angrebet på Twin Towers 11. september 2001 i New York. Sammen med benægtelsen af Holocaust florerer konspirationsteorier livligt på internettet, der er fyldt med udlægninger af begivenheder, der ofte er i klar opposition til historisk fagligt anerkendte analyser. Hvem er konspirationsteoretikere, og hvorfor gør de, som de gør? Holocaust-benægtelse er en konspirationsteori, som deler en række træk med andre konspirationsteorier. For benægternes vedkommende er antisemitisme og/eller højreekstremisme ofte en del af baggrunden for deres afvisning af udryddelsen af seks millioner jøder under 2. Verdenskrig. For andre konspirationsteoriers vedkommende er den drivende kraft ofte båret af en stærk mistro mod myndigheder og fagkundskab, men der er også ofte politiske motiver bag. I et nyt dansk forskningsprojekt konkluderer man, at det først og fremmest er konflikter (hverdagskonflikter såvel som større konflikter), der er årsagen til, at konspirationsteorier opstår. For når mennesker er i konflikt med omverdenen, kan konspirationsteorierne virke som en slags redningsplanke, der giver dem et fast holdepunkt i tilværelsen og noget at tro på. Læs mere om, hvorfor konspirationsteorier opstår Derfor historie! Misbrug og forsøg på at udnytte historien for egen, nationens eller almenvellets skyld, foregår på mange niveauer: Hos politikere, i konspirationstænkende kredse, blandt samfundsdebattører og praktisk taget hos alle med interesse og motiv for at bruge historien til at legitimere egne handlinger eller så tvivl om magthaveres motiver. Derfor er faget historie og historikernes rolle meget vigtig. Ifølge Knut Kjeldstadli, forfatteren til den mest brugte bog i historiefaget på universitetsniveau, så er ”historikeren som en øjenkirurg, der opererer pletter væk … gennem fagets kritiske indsats bidrager vi til, at folk kan se klarere.” Historien og historikerens rolle bliver derfor ofte diskuteret, og nogle mener, at et samfund uden historie, er som et menneske uden hukommelse. Andre ser historie som grundlaget for at kunne lære af fortiden til gavn for fremtiden. For andre igen handler historie i høj grad om egen og national identitet. Måske derfor betyder historie så meget, ikke bare for historikere, men også for almindelige mennesker – og som vist også for folk med alternative versioner af historiske hændelser. Skrevet af Brian Mejer Larsen, historiker og gymnasielærer. En af ophavsmændene til websiden http://www.holocaust-uddannelse.dk Opgaver til iIdeologier bag benægtelse af Holocaust Diskutér, hvilke grunde der kan være til, at Holocaust benægtes? Diskutér, hvilke forskelle og ligheder der er mellem dem Opgaver til kampen om historien To billeder, ét med og ét uden Trotskij Diskutér, hvilke motiver Stalin kan have haft til at fjerne Trotskij fra billedet, og dermed ændre på historien Holocaust-benægtelse og historierevisionisme Diskutér, hvorfor Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, er Holocaust-benægter. Find information om ”Zions vises protokoller” og dens udbredelse. Diskutér årsagerne til had og fordomme mod jøder. Læs evt. “hvad er antisemitisme” som inspiration. Læs Milosevic’ tale på Solsortesletten i 1989 Diskutér, hvordan han (mis)brugte historien. Francis Fukyama sagde efter Berlinmurens fald, at nu var historien slut – underforstået nu hvor den ideologiske kamp mellem kapitalisme og kommunisme var kommet til ende. Diskutér, om Francis Fukyamas påstand om, at historien er slut, er rigtig. Opgaver til hvad er “rigtig” historie? Diskutér, hvad der kan få folk til at benægte, at et folkedrab har fundet sted? Diskutér, hvorfor der er nogen, der lytter til dem, der benægter, at et folkedrb har fundet sted? Diskutér, hvad man kan stille op, når der er nogen, der benægter, at et folkedrab har fundet sted? Læs evt. artiklen Er lovgivning mod Holocaust-benægtelse en god idé som inspiration. Diskutér, hvilke forskelle der er mellem Holocaust-benægtere og revisionister. Opgaver til hvilket formål har konspirationsteorier? Hvor opstår konspirationsteorier oftest? Hvorfor? Nævn tre mulige årsager til, konspirationsteorier er blevet mere udbredte Hvilke træk har Holocaust-benægtelse til fælles med andre konspirationsteorier? Diskuter, om det er muligt at forbygge, at konspirationsteorier bliver spredt? Er det ønskeligt?

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: